Spring til indhold
Asset Exposure & potentials Book en gennemgang
Menu

Moduler

Fire ting, der kan lægges oveni

Grundleverancen svarer på hver bygning uden at spørge nogen. To af modulerne går videre på den samme bygning. Det tredje er forbrugsdata til rapportering. Og det fjerde er en anden måde at få det hele på: et dashboard.

Modul

Kan investeringen bæres?

Investeringsbehovet siger, hvad der skal til. Det siger ikke, om ejeren kan bære det. På erhvervslejemål regner huslejemodulet den anden halvdel: hvor meget af en energiforbedring der kan indgå i huslejen, hvad det gør ved ejendommens værdi, og hvad investeringen forrenter sig med.

Det er dér, et CAPEX-tal bliver til en kreditvurdering. Et beløb uden en tilbagebetalingsevne er kun den halve historie.

  • Samlet investering

    Hvad projektet koster på den enkelte ejendom.

  • Lejerens besparelse

    Årligt og pr. m², så effekten kan ses fra begge sider af lejekontrakten.

  • Mulig huslejeregulering

    Den årlige lejeindtægtsstigning, forbedringen kan bære — årligt og pr. m².

  • Ejendomsværdistigning

    Hvad forbedringen gør ved ejendommens værdi.

  • Intern forrentning

    Investeringens forrentning, så projekter kan rangeres mod et afkastkrav.

  • Tilbagebetalingstid

    Hvor lang tid der går, før investeringen er tjent hjem.

  • Teknisk efterslæb

    Hvor stor en del af arbejdet der reelt er udskudt vedligehold frem for forbedring.

  • Før og efter

    Energimærke og EU-taksonomiklassifikation, som de ser ud før og efter projektet.

Rangeret mod et afkastkrav

Fordi den interne forrentning regnes pr. ejendom, kan porteføljen sorteres efter, hvilke projekter der klarer et afkastkrav — og hvilke der ikke gør. Det er den liste, en rådgiver kan handle på.

Med juridisk grundlag

Modulet hviler på en juridisk vurdering fra Holst Advokater af, hvordan energiforbedringer kan indgå i huslejeregulering. Ejendomme, hvor reguleringen ikke kan anvendes, markeres.

Modul

Står ejendommen, hvor vandet kommer?

Grundleverancen handler om transitionsrisiko: hvad lovkravene betyder for bygningen. Den anden halvdel af klimabilledet er den fysiske. ClimateRisk-analysen kan lægges på den samme portefølje.

Fire kategorier, vurderet hver for sig

  • Skybrud

    Overfladevand ved kraftig regn, vurderet på terrænets lavninger og strømningslinjer omkring bygningen.

  • Grundvand

    Terrænnært grundvand under og omkring bygningen, sammenholdt med kælder og kloakforhold.

  • Åoversvømmelse

    Oversvømmelse fra vandløb, vurderet på bygningens placering i forhold til udbredelseskort.

  • Stormflod

    Havvand ved stormflod, vurderet på bygningens kote og afstand til kysten.

Hver kategori får et niveau: lav risiko eller opmærksomhed. Bevidst kun to trin — en finere skala ville foregive en præcision, terrændata ikke har, og en bank skal kunne sortere på svaret uden at fortolke det.

Og hvad der ligger bag vurderingen

Indikatorerne følger med, så et niveau ikke står alene. I kan se, hvad der trak op, og hvad der trak ned.

  • Kælder

    Om der er kælder, og dermed hvor meget der står på spil ved vand på terræn.

  • Grundvandsdybde

    Lav, middel eller høj, målt på prøver omkring bygningen.

  • Kloakering

    Fælleskloakeret, separatkloakeret, spildevandskloakeret eller ukloakeret, fra kloakoplandene i PlanData.

  • Lavtliggende område

    Bygningens kote i forhold til terrænet omkring den, både tæt på og i nabolaget.

Bygget på terrænet, ikke på postnummeret

Analysen kører på højdemodellen omkring den enkelte bygning: lavninger, strømningslinjer og bygningens kote i forhold til sine omgivelser. Ikke en risikoscore for et område, som alle ejendomme i området arver.

Med forslag til klimatilpasning

Hvor der er noget at gøre, følger der anbefalinger med, knyttet til den kategori de adresserer — på samme måde som energitiltagene hænger på en MEPS-tærskel.

Modul

Faktisk forbrug til rapporteringen

Rapportering spørger til, hvad ejendommene faktisk har brugt. Grundleverancens beregnede energibehov er et andet tal og svarer ikke på det spørgsmål — uanset hvor godt det er beregnet.

Modulet skaffer det faktiske forbrug på ejendommene i porteføljen, så I har et målt tal at rapportere på i stedet for et estimat eller et hul i opgørelsen. Det gælder også CO2: med modulet opgøres udledningen på det, ejendommen har brugt, og ikke på det beregnede behov.

Vi henter data på jeres kunders vegne — fra Eldata Hub og øvrige kilder. I skal ikke indsamle noget selv, og I skal ikke bede kunderne om det ejendom for ejendom.

Det er ikke en del af MEPS-vurderingen

MEPS-klassifikationen hviler på beregnet energibehov, fordi det er sådan kravene er indrettet. Forbrugsdata ændrer ikke den vurdering og skal ikke gøre det. Modulet er en datastrøm ved siden af — ikke en forbedring af det foregående.

Hele porteføljen, ikke stikprøver

Værdien ligger i dækningen. En rapportering, der bygger på de ejendomme, nogen tilfældigvis har indsendt tal for, er ikke en opgørelse — det er et udsnit med ukendt skævhed.

Modul

Et dashboard til at arbejde i tallene

Grundleverancen lander som data i jeres egne systemer. Dashboardet er den anden vej ind: de samme tal i en flade, man kan sidde og arbejde i — uden at der først skal bygges en integration.

Det tilføjer ingen nye data. Det er for dem, der skal se på porteføljen eller en enkelt sag nu, mens integrationen stadig er på tegnebrættet — og for rådgivere, der skal have et tal med ud til kunden.

  • Porteføljen samlet

    Hvornår bygningerne falder, investeringsbehov, dækningsgrad og CO2 — filtreret på ejendomstype og region.

  • Én bygning ad gangen

    Mærke og kvalitet, estimat med interval, status mod hver tærskel og pakker med beløb.

  • Vedtaget og indikativt adskilt

    Samme skelnen som i dataleverancen, så to opgørelser aldrig blandes sammen.

  • Eksport

    Et udsnit kan tages med ud — til en kundesamtale eller en intern opgørelse.

Dashboardets porteføljevisning med nøgletal, fordeling på MEPS-årstal, investeringsbehov pr. mål, dækningsgrad og en liste over de bygninger, der falder først. Fuld størrelse
Porteføljevisningen i dashboardet. Se begge visninger →

Eksempel Konstrueret eksempel. Tallene er ikke virkelige og bruges kun til at vise, hvad leverancen indeholder.

Skub sidelæns for at se hele billedet.

Hvem I kommer til at tale med

Én indgang. Jacob tager den første samtale og har de fagfolk med til gennemgangen, jeres spørgsmål kræver.

  • JNH Jacob Nørgaard Hansen Salgs- og kundechef NRGi Systems
Mail og direkte numre

Se det på jeres egne bygninger

45 minutter: porteføljevisningen, én bygning fra ende til anden, og hvad leverancen indeholder. Tag et udsnit af jeres egne ejendomsnumre med, så kigger vi på dem.

Book en gennemgang