Grundlaget
Modellen og datagrundlaget
En bank køber ikke en sort boks. Her er, hvordan der regnes, hvad der ligger bag, hvad der er sikkert, hvad der er anslået — og hvad vi ikke ved.
Tredjepartsvalidering
Beregningerne bygger på det beregningsgrundlag, Energistyrelsen har godkendt til energimærkning. Og NRGi-koncernen efterlever NIS2.
Det første betyder, at kernen ikke er en hjemmelavet model: energibehovet regnes på det samme grundlag, som en officiel energimærkning hviler på. Det andet betyder, at jeres egen leverandørstyring kan dokumentere os.
For god ordens skyld: godkendelsen gælder beregningsgrundlaget, ikke alt hvad vi bygger oven på det. Den estimerende model og investeringstallene er vores egne — beskrevet herunder, så I kan vurdere dem særskilt.
Tre dele, der regner hver sit
- 01 Arketypemodellen Bygninger med samme anvendelse, alder og konstruktion opfører sig ens nok til, at de kan beskrives som typer. Arketypen giver udgangspunktet, når der ikke er registreret detaljer om den enkelte ejendom.
- 02 Den geometriske model Bygningens form, areal og klimaskærm afgør, hvor meget varme der slipper ud. Geometrien tilpasser arketypen til den konkrete ejendom.
- 03 Forslagsmodellen Hvilke tiltag der kan bringe bygningen over en tærskel, hvad de koster, og hvad de sparer. Tiltagene beregnes enkeltvis — derfor er beløbene skarpere end det, et energimærke kan give.
Kvalitetsmodulet
Ligger oven på de officielle energimærker og screener det datagrundlag, mærket hviler på. Det er modulet, der afgør, om et registreret mærke kan bruges — eller om bygningen skal behandles som en uden mærke.
Den estimerende model
Udleder energibehovet fra klimaskærm og tekniske installationer i sammenlignelige bygninger og leverer et 95 % konfidensinterval oveni. Uden intervallet ville estimatet foregive en sikkerhed, det ikke har.
Sporbarhed
Hvert resultat bærer, hvornår det er dannet og på hvilke forudsætninger. Et tal, der er brugt i en beslutning for et år siden, kan genfindes og forklares — også selvom modellen er blevet bedre siden. Det er ikke et teknisk detaljespørgsmål, men forudsætningen for, at tallene kan indgå i noget, en revisor eller en bestyrelse skal se på.
Hvad vi selv måler
Kvalitetsdokumentationen følger leverancen. Den siger, hvor godt modellen klarer sig — også når svaret er ubelejligt.
-
Datagrundlag
Hvilken version af modellen resultatet kommer fra, og hvad den er trænet på.
-
Usikkerhedsniveau
Fordelingen af bygninger på lav, moderat og høj usikkerhed.
-
Træfsikkerhed
Hvor ofte klassifikationen rammer rigtigt, målt mod kendte mærker.
-
De usikre
Bygninger, hvor konfidensintervallet ligger hen over en tærskel. De er klassificeret som alle andre og markeret derudover.
At en leverandør selv opgør, hvor mange bygninger den ikke kan svare på, er et bedre troværdighedssignal end en høj træfsikkerhed uden nævner.
Hvad vi bygger på
BBR
Bygningens stamdata: anvendelse, areal fordelt på bolig og erhverv, opvarmningsform, opførelsesår — og de to hårde porte, fredning og anmeldt nedrivning.
Energimærkeregistret
Energistyrelsens register over udstedte energimærker: klasse, beregnet energibehov, udstedelsesdato og gyldighed — plus det datagrundlag, kvalitetsmodulet vurderer.
Bygninger identificeres på ejendoms- og bygningsnummer, så en leverance kan matches direkte mod jeres egne engagementer uden adressevask. Data opdateres løbende, og et resultat genberegnes, når der sker ejendomsspecifikke ændringer med betydning for vurderingen.
Tre lag, der kan lægges oveni
Alle tre forudsætter noget, grundleverancen ikke gør, og alle tre er derfor tilvalg frem for standard.
Forbrugsdata
Faktisk forbrug på ejendommene i porteføljen, hentet på jeres kunders vegne. Til rapportering, hvor der skal svares på hvad ejendommene har brugt — ikke til MEPS-vurderingen, som hviler på beregnet behov. Beskrevet på Moduler.
Huslejeregulering
På erhvervslejemål: hvor meget af en energiforbedring der kan indgå i huslejen, hvad den gør ved ejendomsværdien, og hvad den forrenter sig med. Juridisk grundlag fra Holst Advokater. Beskrevet på Moduler.
Fysisk klimarisiko
ClimateRisk-analysen vurderer skybrud, grundvand, åoversvømmelse og stormflod på højdemodellen omkring den enkelte bygning. Beskrevet på Moduler.
Spørgsmål vi får
Kræver det, at bygningsejeren leverer data?
Nej. Grundleverancen bygger udelukkende på offentligt tilgængelige registeroplysninger, og det er forudsætningen for, at den kan bruges på en udlånsportefølje, hvor låntager ikke har nogen grund til at medvirke. Vælger I forbrugsdata til, henter vi dem på jeres kunders vegne — I skal heller ikke der indsamle noget selv. Det modul er til rapportering og ændrer ikke MEPS-vurderingen.
Hvad sker der, når modellen bliver bedre?
Den versioneres, og versionen følger med resultatet. Et tal fra i dag kan genfindes og forklares, også efter at modellen er opdateret.
Kan vi efterprøve jeres estimater?
Ja, og vi opfordrer til det. Tag et udsnit med kendte energimærker, kør det igennem, og sammenlign. Det er en bedre måde at få tillid til dækningen på end nogen beskrivelse, vi kan give her.
Er der bygninger, I ikke kan svare på?
Modellen regner altid et resultat, så hver bygning får en klassifikation. Det, der varierer, er hvor sikkert resultatet er: ligger konfidensintervallet hen over en tærskel, markerer vi bygningen som usikker — men den tælles med i fordelingen som alle andre og forsvinder ikke ud af opgørelsen.
Hvem I kommer til at tale med
Én indgang. Jacob tager den første samtale og har de fagfolk med til gennemgangen, jeres spørgsmål kræver.
- JNH
Jacob Nørgaard Hansen Salgs- og kundechef NRGi Systems
Se det på jeres egne bygninger
45 minutter: porteføljevisningen, én bygning fra ende til anden, og hvad leverancen indeholder. Tag et udsnit af jeres egne ejendomsnumre med, så kigger vi på dem.